Tiden var kommet. Det var nu det var nu. Det kom egentlig lidt som et chok for mine forældre, at jeg ville ud og finde en lejlighed på Frederiksberg. Det gik jo godt og jeg var alt for ung til at flytte ind i en lejebolig på Frederiksberg. Det var i hvert fald deres umiddelbare holdning. Men når man har passeret de 24 år, så er det på tide at finde sit eget sted.
Start på fremtiden
Det var så starten på min fremtid. Det første kapitel i resten af mit liv. Inden jeg breakede nyheden til mine forældre, havde jeg allerede været en tur på boligportal.dk for at se, hvilke muligheder jeg havde for at få mit eget sted på Frederiksberg. De var faktisk ret gode.
Jeg havde ikke lyst til at købe, for med det nuværende boligmarked og uvisheden om, hvad der skal ske i de kommende kapitler af mit liv, ville det være smartere at gå efter en lejebolig, som jeg hurtigt kunne slippe af med igen.
Da jeg fik mine forældre om mine ønsker og planer, kunne de godt se det fornuftige i, at jeg så småt begyndte at komme ud og stå på egne ben. De hjalp mig med at tjekke de forskellige lejligheder ud. De har alt andet lige noget mere erfaring med boliger end jeg har. Jeg har også fået tilsagn om, at jeg kan få en god startpakke med. Så vidt jeg kan forstå, er der en masse ting, som skal købes, især når man skal starte et helt nyt hjem.
Jeg forventer, at jeg finder et eller andet brugbart i løbet af efteråret. Som sådan har jeg ikke mere travlt end at jeg godt kan vente på det rette. Men jeg kan da godt mærke, at som tiden går, så bliver trangen til at få mit eget stadig større.
Jeg har lige fået en sød kæreste og det er altså noget nemmere og bedre, at vi bare kan være os selv. Hun har sin egen lejlighed, hvor jeg er en del. Derfor kender jeg værdien af at have “sit eget”. Også selv om det er en lejebolig.