Vi er lige kommet ind i juni måned og for de fleste betyder det at sommeren er startet, sommerferien nærmer sig, hækken skal klippes og utallige grillaftener. Sådan har jeg det også med den tilføjelse at en del familiemedlemmer og venner har fødselsdag i starten af juni og lidt ind i juli. Det betyder jo at det helt store gaveræs sætter ind, nærmest lige som til jul dog uden snevejret.

Min ældste lillesøster har ikke afleveret nogen ønskeseddel endnu, men da hun lige er flyttet i hus kan hun sikkert finde på mange ting at ønske sig. For eksempel så har hun overtaget en have der ligner et større vildnis så hun mangler helt sikkert nogle haveredskaber. Så vidt jeg husker har hun sagt at Fiskars ergonomiske haveredskaber er noget hun kan bruge, det er de samme som vi selv har så dem har jeg ret godt styr på.

Fødselsdagsgaver

Min anden lillesøster er helt vild med burberry. Både parfumer og deres andre produkter, så her er det oplagt at vi finder noget burberry til hende. Matas har et godt udvalg i burberry, så der kan jeg shoppe hjemmefra. Det kan jo passende gøres når der er pause i en af fodboldkampene. Burberry er ikke helt billigt men jeg vil hellere bruge lidt ekstra og så give noget som hun bliver rigtigt glad for.

Jeg skal så også lige finde på noget til min mor. Hun er kommet op i den alder hvor det begynder at blive svært at finde gaver til hende. De har jo penge nok til selv at købe det de har brug for, så når hun ønsker sig noget er det ofte en ting som er svær at finde. Det ender så med at jeg skal rundt i en masse butikker for at finde noget der ligner.