Dryppende af sved, rasende og prustende kom min kære husbond Bert ind i køkkenet mens han bandede og svovlede. Satans, mumlede han. Man kan heller ikke stole på noget som helst nu om dage. Sikke noget værre biiiiiip…. Jeg trak på smilebåndet, for jeg vidste jo godt hvad der var galt. Jeg hvade set det hele fra vinduet, og jeg kender min elskede alt for godt. Han var i gang med at forårs grave haven. Et job han hader – for at sige det mildt. da spaden, eller rettere håndtaget på spaden knækkede. Han havde fået den af sin far.
Det var mindst 15 år siden, og hvor længe svigerfar Bo havde brugt den måtte guderne vide. Han var gammel landmand og altid i gang med et eller andet. Bert derimod hader at pusle med planter og grønt. Han gør det, fordi min ryg ikke kan klare det, og fordi han ved at jeg elsker at nusle med blomster og grøntsager. Så den knækkede spade, var lige ved at knække ham også. Nu mumlede han noget om forbandede haveredskaber, tillid og ære og penge der fossede ud af husholdningskassen til ingen verdens nytte.
Han var virkelig irriteret. Jeg kunne ikke lade være med at smågrine lidt. Selvfølgelig var det synd for ham, men sådan en spade er altså et rimeligt robust værktøj, så den må jo have været gennemtæret for at kunne knække bare sådan. Sket er sket, og så måtte jeg hjælpe med at redde situationen.
Jeg greb min tablet, som jeg efterhånden er blevet meget ferm til at brige. Tog en kop kaffe og satte mig i sofaten. Da kaffen var drukket, havde jeg fundet hvad jeg skulle bruge. Forretningen multikøb på nettet, gode priser og prima varer. Lige min smag, og leveret lige direkte til hoveddøren. Det skulle gå stærkte, så jeg kunne sætte Bert i sving så jeg selv kunne komme igang med de ting der er sjove i haven. Noget arbejde er bare sjov og ballade. Ihvertfald for mig – men jeg elsker det jo også.
I tide og utide
Vi bruger ikke på alt muligt i tide og utide. Faktisk er vi blevet rigtig gode til at spare sammen. Men når det virkelig gælder, så ved jeg godt at det kan blive dyrt at købe for billigt. Selv om jeg både tænker før jeg taler og handler. Jeg ser mig for, og gør ikke noget overilet. I dette tilfælde var det helt på sin plads at Bert fik en ny spade. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre, at reparere på den gamle. Men jeg vurderede at det ville være et spørgsmål om tid før vi skulle bruge en ny alligevel. Så det var sådan det blev.
Selvfølgelig blev haven ordnet. Sommeren kom og gik, den var varm, lang og dejlig. Nu sidder jeg her, på årets korteste dag, Det er mørkt udenfor, og julen står for døren. Men næste forår, da er haven klar og gennemgravet. Det blev den nemlig allerede i efteråret. Jeg elsker min mand, min have, mit liv. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.